Om os
Vi er Karmanaut
Karmanaut er stiftet af Mikael & Charlotte Espensen for at gøre gode projekter og virksomheder bedre. I næsten 20 år drev vi et af Aalborgs mest kreative reklamebureauer og arbejdede sammen med både store og små organisationer. Fra Adidas til Sundhedsstyrelsen. Fra Københavns- og Brønderslev Kommune til KL. Fra Aalborg Universitet til Forbrugerrådet TÆNK.
I 2017 var Mikael medstifter og idémand bag LykkeLiga. Projektet var inspireret af vores datter Kaya, som har Downs syndrom. LykkeLiga har siden udviklet sig til en helt unik succes, som i høj grad er baseret på de samme principper, der nu ligger bag Karmanaut. I 2024 solgte vi reklamebureauet for begge at dedikere os til LykkeLiga og andre gode projekter.
Da vi i 2007 blev forældre til Kaya forandrede det vores liv. Kaya lærte os at se det gode i alting — og at have fokus på at gøre verden bedre. Med LykkeLiga oplevede vi, hvordan det hårde arbejde med at bygge et projekt op fra bunden kom tusindfold tilbage. Med Karmanaut vil vi engagere os i projekter, der gør verden lidt bedre. Om det er en bedre hverdag for medarbejderne i din virksomhed. Et nytænkende projekt, der skaber trivsel. Eller kreative kommunikation, der får mennesker til at smile. Vi er færdige med at sælge for at sælge… Vi vil skabe karma.

