Velkommen til Karmanaut

Vi kommer med karma

Karmanaut hjælper virksomheder og organisationer med at gøre gode ting med gode mennesker. Gennem rådgivning, workshops, foredrag, projekt udvikling og kreative koncepter skaber vi karma fra det karmanautiske kontor i Aalborg.

Karmanauterne

Vi er karmanauterne

Du tager 20 års erfaring som selvstændig i reklamebranchen og tilføjer erfaringer med at konceptudvikle, opbygge og drifte Danmarks Lykkeligste Håndboldliga. Karmanauterne Mikael & Charlotte Espensen er nogle af hovedkræfterne bag LykkeLiga og har på egen krop mærket, hvordan karma kommer tilbage.

Mikael og Charlotte Espensen, Karmanaut
Karmanaut er startet af Mikael & Charlotte Espensen med erfaring fra reklamebranchen og udviklingen af LykkeLiga.
Kasper Brix, North Shore Surf
KarmaHistorie

Da vi hos North Shore Surf skulle byde på forpagtningen af De Maritime Huse og genvinde vores surfcafé, hjalp Mikael os med at udvikle og beskrive vores koncept. Vi ledte efter én, der kunne forstå vores rejse – og især de følelser, der er forbundet med 10 års flid og alt, hvad det indebærer.

Samarbejdet var nemt og effektivt, fordi Mikael med sin store erfaringsrygsæk hjalp os med både at komme i mål inden for den aftalte tid og den økonomiske ramme. Vi afleverede et flot, visuelt og gennemarbejdet materiale til kommunen – og vi vandt forpagtningen af caféen.

Et løkkendarisk samarbejde!

Karma

Karma er…

Rådgivning

Karmanauterne har gennem mange år i reklamebranchen arbejdet sammen med et utal af kommuner, offentlige organisationer, interesse organisationer og private virksomheder. Vi rådgiver bl.a. om karma, rekruttering, kommunikation, fællesskab og trivsel ud fra karmanautiske principper.

Workshops

Vi har holdt workshops for flere hundrede mennesker og ganske få. I flotte omgivelser på herregårde og slotte. Og i uventede kreative rum, hvor alle sidder på gulvet. Vi hjælper dit team til at tale sammen. Om det svære og det sjove. Om dét der gør jer til et team. Og så hjælper vi jer til at løse svære opgaver sammen.

Projektudvikling

Du har den løse idé, men mangler hjælp og sparring til at gøre projektet til virkelighed. Vi hjælper med både at udvikle koncept, sætte ord og billeder på og kan endda rådgive og assistere i fundraising. Vi har siddet med ved fødslen på masser af spændende projekter, fra Naturmødet i Hirtshals, til LykkeLiga og Aalborgs Plus Busser.

Kreative Koncepter

Om du mangler kreativ sparring til kampagner, projekter, events eller firmafester så hjælper vi processen i mål. Vi har arbejdet med kreativ konceptudvikling i 20 år og arbejder målrettet og fokuseret med idéudvikling.

Fællesskab og team

Fra vores arbejde med LykkeLiga har vi lært at fællesskab og teamfølelse decideret er livsdefinerende. Vi arbejder med at styrke fællesskab i virksomheder - bl.a. gennem spil og kreative workshops.

Karmanaut på månen
Derfor Karmanaut

Karma uden bullshit

Hos karmanaut taler vi menneskesprog og udvikler koncepter til mennesker. Her får du altså ingen stakeholder alignment, synergier og transformative processer. I stedet får du klar tale og hjælp, som kan mærkes.